Gastric Bypass
Ikke én dag i mit liv, kan jeg erindre at jeg ikke har været på slankekur.
Der var engang at jeg var en glad og storsmilende pige, men tiden og vægten fik gjort kål på smilene og siden har været den ene kamp for at slanke mig, efter den anden.
Mit sidste desperate forsøg var Ebeltoft Kurcenter, som da også gjorde en kæmpe forskel i mit liv.
Men ak ja, inden året var omme, hvor jeg ellers var blevet lettet for ca. 25 kg, vendte kurven og stille og roligt begyndte kiloene at vende tilbage.
Da jeg i marts 2007 intens gik ind i at læse og studere alt der var om Gastric Bypass må jeg tilstå at jeg havde givet op. Det var nok meningen at jeg skulle være så overvægtig, jeg havde ingen energi til at tage kampen op igen, så det måtte bare være det.
I baghovedet vidste jeg at vores alle sammens Merete fra "Livet er fedt" havde fået en fedmeoperation, men puh ha et helvede hun var igennem. Tv udsendelser fra USA havde ligeledes tegnet et billede af operationerne som værende meget omfattende og livsfarlige med store komplikationer og sågar undervægt til følge. Så det var med stor tøven at jeg læste det materiale der var tilgængeligt. Men for hvert ord jeg læste kom håbet om et normalt liv stille og roligt tilbage. Kunne det måske alligevel hjælpe mig?
En forsigtig henvendelse til lægen sat gang i processen. Diverse undersøgelser blev foretaget og ja, 22. januar 2008 blev jeg så opereret på Privathospitalet Mølholm i Vejle.
Et Nyt Liv
Mange års spiseforstyrrelse, Usunde vaner, mangel på kontrol og sidst men ikke mindst mangel på håb, blev vendt på en enkelt time.
Jeg har det super, kun få problemer i starten og et nyt liv med min nye mave, - det er fantastisk.
Min vægt, som jo er det statistiske bevis for succes eller fiasko i dette tilfælde, viser den skind bare sandhed.
Oktober 2007 blev min start vægt noteret ved min læge og den sagde 130,0 kg
Nedenstående vægt skala opdateres løbende, jeg sigter efter at komme ned på ca. 80 kg og vejede 119,3 da jeg blev opereret.
Kun fremtiden kan vise hvordan det kommer til at gå, men jeg har det pragtfuldt, bliver mæt, lyster kun sjældent efter søde sager og så findes der heldigvis sukkerfrie og fedtfattige alternativer til slik og kager, så jeg føler mig godt klædt på og skal nok nå mit mål.
I dag er min verden forandret, - det er pragtfuldt
22. januar 2009 kunne jeg fejre min 1 års fødselsdag, 1 års dagen for mit nye liv, og sikke et år.
Det har været alt andet end en dans på roser, jeg er blevet pensionist fordi min psyke ikke tillader mig de store udfoldelser m.m. Den efterfølgende økonomiske ruin har ikke gjort det lettere, MEN JEG HAR TABT MIG! alle mine tal hos lægen er flotte og jeg har det super, og det er trods alt det vigtigste.
Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Som øjet ser det!
Herunder vil jeg ind imellem indsætte nogle billeder som viser min forvandling, som øjet ser det...